Politiet: Husk beskyttelsesbriller

Med tre dage til nytårsaften minder politiet nu alle om, at man skal huske at bruge beskyttelsesbriller også, hvis man bare ser på.
Foto © : Ado Rosing
Skrevet af Jonas Fievé
28. december 2015 09:46

Udmeldingen kommer efter, at politiet allerede har modtaget anmeldelser om børn og unge, som har fået forbrændingsskader på kroppen fordi de eksempelvis har brugt heksehyl til at lege med.

Derfor lyder opfordringen fra politiet også på, at man skal huske at håndtere fyrværkeri med den nødvendige respekt. Kast aldrig med det, tag kun et stykke ad gangen og sørg for at raketter affyres fra stativ eller rør, som står fast.

Desuden skal man ikke stå bøjet ind over fyrværkeriet, når det antændes.

Og så skal man naturligvis ikke gå tilbage til en fuser.