Politiet efterlyser undvegen fange

Opdatering: Jens Kruse er 42 år. Ikke 32, som politiet først oplyste i en pressemeddelelse.
Politiet i Ilulissat efterlyser den 42-årige Jens Kruse, som flygtede fra anstalten i byen i onsdags.
Det meddeler Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
Jens Kruse er 170-175 centimeter høj og har almindelig kropsbygning. Han er skaldet.
Hvis du har set ham – eller ved hvor han opholder sig – så beder politiet dig om at ringe på 70 14 48.
Ifølge politiet kan han være farlig for sine omgivelser. Derfor skal du ikke tage kontakt til ham, men ringe til ordensmagten, hvis du ser ham.