Politiet efterlyser 59-årig mand i Maniitsoq

Emil Biilmann blev sidst set i tirsdags.
Han blev meldt savnet 16. september. Foto © : Privat
18. september 2022 11:48

Den 59-årige Emil Biilmann fra Maniitsoq er nu efterlyst af politiet, da han ikke er mødt op på arbejde eller har været i kontakt med sin familie siden 13. september.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Han blev meldt savnet 16. september.

Emil Biilmann beskrives som en 160 centimer høj mand af lidt kraftig bygning med kort, sort hår. Han bruger briller og er til dagligt iført en blå jakke, mørkeblå cowboybukser, støvler og en sort hue.

Politiet har ikke nogen oplysninger om, hvor den 59-årige mand kan opholde sig, eller hvorvidt han kan være taget ud og sejle.

Hvis nogen har set eller haft kontakt med den savnede, bedes de kontakte politiet på 70 14 48.