Politiet anholder én efter brand

Indehaveren af en lejlighed er anholdt efter en brand i Nuuk, meddeler politiet.
Foto © : KNR
Skrevet af Thomas Munk Veirum
29. december 2017 18:04

En omfattende brand hærgede fredag formiddag en beboelsesejendom i bydelen Qinngorput i Nuuk.

Branden forårsagede en del skade på flere lejligheder i ejendommen, og i en pressemeddelelse skriver Grønlands Politi, at  indehaveren af den delvist udbrændte lejlighed er blevet anholdt.

LÆS OGSÅ To personer indlagt efter brand

- I forbindelse med efterforskningen af brandårsagen er der fremkommet mistanke om, at der er tale om, at branden er påsat. Hvorfor lejlighedens indehaver er blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af kriminallovens § 65, skriver politiet.

 

- Kriminallov for Grønland

 

Den anholdte indehaver af lejligheden er indlagt på intensivafdelingen på Dronning Ingrids Hospital, men er uden for livsfare.

En anden beboer er også indlagt, mens flere andre beboere har været til undersøgelse på sygehuset for røgforgiftning.

LÆS OGSÅ Lejlighed i brand i Qinngorput i Nuuk

Politiet oplyser desuden, at selve opgangen er skadet af branden og at flere lejligheder har fået vandskade af slukningsarbejdet. Brandvæsnets hurtige indsats har dog minimeret skaderne, skriver politiet.