Politiet advarer mod unge biltyve

Biltyverier er et stigende problem, og især biltyvenes unge alder vækker bekymring hos politiet.
29. december 2009 05:46

- De unge mennesker udgør en fare for sig selv og for deres omgivelser. Langt de fleste er for unge til at have et kørekort. De har ingen kørefærdigheder, og de kører stærkt. De må anses som livsfarlige bilister, skriver politiet i en pressemeddelelse.

For at forebygge ulykker anmoder politiet anmoder derfor offentligheden om hjælp. Politiet vil meget gerne have et praj, hvis man ser unge mennesker luske omkring ved parkerede biler.

Ialt er der i løbet af året anmelt 151 biltyverier. Heraf er de 125 begået i Nuuk. Alene her i juledagene modtog politiet syv anmeldelser om biltyverier og et par forsøg, der blev afværget i sidste øjeblik. Ialt blev 11 unge mennsker i alderen 14 til 17 år enten grebet på fersk gerning eller taget med til afhøring for deres overvældende interesse for biler.

Ud af de 125 biltyverier, der er begået i Nuuk er de 31 opklaret. Ialt er 66 unge mennesker sigtede i de 31 sager. 41 af dem er i alderen 9 - 17 år. Kun ti sigtede er over 20 år.