Politi: Omfattende hærværk på Tasiilaq Museum
Politiet i Tasiilaq har stadig ikke overblik over, om der er stjålet noget fra museet. Men hærværket er omfattende, oplyser politikommissær.
Skrevet af Malik Brøns
Tirsdag morgen klokken otte fik politiet i Tasiilaq en anmeldelse om hærværk på museet.
Politiet vurderer hærværket som omfattende.
- Vi tror, at hærværket skete natten til tirsdag. Det tyder ikke på, at der er blevet stjålet noget, men vi er ikke helt sikre på det, siger Katrine Sandgreen, der er fungerende politikommissær i Tasiilaq.
- Så hvis der er nogen, som har set nogle museumsgenstande, må de meget gerne henvende sig til os, siger hun.
Politiet kan kontaktes på telefonnummer 701448.
Katrine Sandgreen oplyser, at ordensmagten allerede fået et par henvendelser, men der er ingen mistænkte i sagen endnu.