Politi om rensdyrjagt: Hold øje med tågen og sig hvornår du er hjemme 

Lidt mere end en fjerdedel af årets SAR-eftersøgninger sker i de to måneder, hvor der er rensdyrjagt. Læs om hvordan du kommer sikkert afsted her.
Måske venter der de her et skud lige i panden. Foto © : Greenland Travel / Flickr
01. august 2022 15:50

For nogen er i dag bedre end juleaften. 

De hiver riflen frem, pakker knivene ned, kaster rygsæk og sovepose i båden og sejler ind i fjorden. For nu er rensdyrjagten startet.

Og hvis du nu sidder og tror, at landskabet i august og september bliver fyldt med uerfarne tosser, der farer vild og kommer til skade, så kan du faktisk godt tro om igen.

Ifølge Grønlands Politi har antallet af SAR-eftersøgninger (Search and Rescue, red.) været ret stabilt under rensdyrjagten i de sidste tre år.

- Tallet er ret konstant, siger vagtchef Nûno Larsen. 

Fakta 

SAR står for Search and Rescue. Det er en eftersøgning af mennesker til vands eller til lands. 

I 2019 var der i alt 78 SAR. 26,9 procent af dem var i august og september. 

I 2020 var der i alt 46 SAR. 26 procent af dem var i august og september. 

I 2021 var der i alt 59 SAR. 27,1 procent af dem var i august og september. 

Kilde: Grønlands Politi og politiets årsstatistik 2021.

I 2019, 2020 og 2021 var der i alt 25 eftersøgninger i august. 

I september var der i alt 24 i de samme tre år.  

Tåge og alene i vildmarken

Men sammenligner man det med et helt års SAR-udrykninger, så viser det sig, at lidt mere end en fjerdedel af årets SAR-eftersøgninger sker i de to måneder, hvor der er rensdyrjagt. 

August og september er dog også et par måneder, hvor mange sejler ud eller vandrer uden nødvendigvis at skyde dyr. Og politiets tal skelner ikke mellem jagt og ikke jagt.

- Under rensdyrjagtperioden kan årsager til SAR være, at der kommer tåge. Eller folk farer simpelthen vild i landskabet. Hvis ikke man har meldt til familien, at man kommer senere hjem,  så kan det være, at de pårørende ringer til politiet, som så starter en eftersøgning, siger Nûno Larsen. 

Derfor kommer han med fem gode råd til, hvordan du sikrer dig bedst på jagten. 

  • Hold godt øje med vejrudsigten, inden du tager afsted. 
  • Sig til familie og venner, hvor du tager hen og sig også hvornår du regner med at komme hjem igen.
  • Medbring rigeligt med brændstof og kommunikationsudstyr. Det er ikke nok med en mobiltelefon, for den har ikke dækning hele tiden. Tag enten en VHF-radio, satellittelefon eller Inreach med. 
  • Medbring redningsveste og flydedragter, nødraketter eller nødblus, og hvis uheldet sker, så underret Aasiaat Radio på kanal 16.
  • Betragt altid våbnet som om det er ladt. Lad være med at pege på andre. Tag først ladegreb, når du skal til at skyde. Aflad så snart det ikke længere er i brug, for eksempel når du kommer tilbage til båden, teltet eller hytten. 

Og hvad så hvis man ikke har nogen licens og alligevel skyder et dyr, og det bliver opdaget - hvad sker der så?

- Så kan man få en bøde, og kødet bliver konfiskeret. Man kan også få frakendt sit jagtbevis. Det kan også ende med, at våben og båd bliver konfiskeret, siger Nûno Larsen. 

Hvor tit sker det?

- Der er heldigvis ikke ret mange sager. Folk passer godt på ikke at gøre noget ulovligt, siger vagtchefen.