Politi konfiskerer julehash

En 33-årig mand måtte pænt aflevere sin julehash på 150 gram til politiet i Kangerlussuaq under en rutinemæssig tjek den 23. december.
27. december 2010 07:23

Manden var på vej fra København til Nuuk, da han under en rutinemæssigt tjek blev taget af politiet i Kangerlussuaq. Han havde gemt 150 gram hash i sine underbukser. Hashen var ifølge manden selv beregnet til eget brug.

Manden blev løsladt efter endt afhøring, men kan, ifølge politiet, forvente at få en bøde på 15.000 kroner og 30 dages betinget anstaltsdom, når sagen kommer for retten på et senere tidspunkt.

Ifølge politiet kan 150 gram hash indbringe op til 150.000 kroner på gadeplan.