Politi beklager dårlig håndtering af grønlandsk mands død

Nordjyllands Politi i Danmark beklager nu en episode omkring en grønlandsk mand fra Aalborg, der omkom i februar, uden at familien blev orienteret.
12. marts 2015 05:23

Det skriver TV2 Nord.

Det var den 64-årige Wilhelm Amossen, der stammer fra Nanortalik, som 17. februar måtte sige farvel til livet. Det skete, efter han fik et hjertestop foran sin lejlighed i Aalborg. Kort forinden havde han bedt en nabo om at ringe efter en ambulance, hvorefter han gik ud af opgaven og faldt om. Det lykkedes ikke ambolancefolkene at genoplive ham.

Hverken sygehus eller politi gav dog herefter besked til familien om dødsfaldet. Først 14 dage efter blev hans familie i Grønland orienteret. Det skete, da en af Amossens venner selv henvendte sig på politigården i Aalborg dagen før bisættelsen 3. marts - hvorfor familien fra Grønland ikke kunne nå ned til bisættelsen.    

Både leder af Det Grønlandske Hus i Aalborg, Søren Stach Nielsen, og folketingsmedlem Doris Jakobsen har kritiseret myndighederne håndtering af sagen.

Det har nu fået viceinspektør Henrik Skals fra Nordjyllands Politi til at sige, at:
- Set i bakspejlet skulle vi nok have henvendt os til Det Grønlandske Hus. Vi vil i hvert fald få kigget procedurerne efter nu.