"Plus minus nul" for sidste gang i Nuuk i aften

Musikdramastykket "Plus minus nul", der er sat op i Kulturhuset Katuaq i Nuuk, har fået pæn modtagelse af publikum. "Plus minus nul" vises senere i år på Det Kongelige Teater i København.
01. maj 2011 14:24

Stykket er iscenesat af den schweiziske teatermand Christoph Marthaler, der har en lang karriere med mange priser bag sig.

Kunstneren Julie Edel Hardenberg kalder "Plus minus nul" for en befriende skør forestilling med stærke indre billeder, mens filmmanden Mikisoq Hove Lynge kalder stykket for en kæmpe oplevelse af international karakter med flotte præstationer af samtlige 10 skuespillere.

Forestillingen er produceret af Unlimited Performing Arts i samarbejde med blandt andet Det Kongelige Teater i København og Stockholms Stadsteater. Og stykket er økonomidk støttet af Kulturkontakt Nord, Nordiske Kulturfond, Air Greenland, Royal Arctic Line og Grønlands Selvstyre.

Forestillingen havde premiere i tirsdags og vises for sidste gang i aften i Katuaq's Hans Lynge Sal.