Planlægningen af ungdomsprojektet Timi Asimi i Tasiilaq er nu fuld gang

Ledergruppen bag arrangementet med Kim Godtfredsen fra Kommuneqarfik Ssermersooq i spidsen er for øjeblikket i Tasiilaq for, at mødes med den ledergruppe, der skal stå for det daglige arbejde med projektet, der for første gang holdes uden for Nuuk.
02. september 2013 09:54

Samtidig skal der findes lokaler til de 15-20 unge, der ventes at følge projektet i de tre måneder, det varer.

Timi Asimi har gennem to år fået og hentet en masse erfaringer fra arbejdet med unge i Nuuk, og det er første gang konceptet Timi Asimi rykker udenfor Nuuk. Projektet skal tilpasses til Tasiilaq og områdets store naturmuligheder, der inddrages i arbejdet med de unge. 

Som Kim Godtfredsen udtrykker det, så er Tasiilaq et unikt turismeland med uanede muligheder, som de unge forhåbentligt kan være med til at udvikle.

Projektet er 100 pct. finansieret af Selvstyret, som har bevilget 750.000 kroner til. Pengene går til instruktører, studiestøtte til de unge, aktiviteter, udstyr og mad.