Planerne er ikke ændret hos Arctic Prime

Direktørskiftet hos Arctic Prime får ingen konsekvenser for fiskerne, lover den nye direktør.
Skrevet af Jørgen Semionsen
21. januar 2010 13:09

De tre selskaber Arctic Prime Production, der varetager fiskeproduktionen, Arctic Prime Coastal, der varetager drift af mindre kuttere, samt Arctic Prime Fischeries, der varetager drift af større trawlere, har fået ny direktør. Han erstatter Kim Høegh Dam.

De planer, som allerede er lagt, skal følges, siger den nye direktør Marcus Jacobsen. Fiskefabrikken i Qaqortoq skal køres som før. Fabrikken, hvor fiskerne fra Qaqortoq og omegn lander fisk om vinteren beskæftiger fire personer. Om foråret når bundgarnfiskeriet starter, plejer man at forhøje medarbejderstaben.

Selvom de fiskemængder, som landes i Kuummiut, er få, er det nok til at drive fiskefabrikken.

Hvis fiskefabrikken i Nanortalik fortsat skal drives, har man behov for at købe to langlinekuttere. Selskabet arbejder lige for tiden på at få en kvote til havgående torskefiskeri, minimum på 1.000 ton. Men dette kan kun ske ved en ekstraordinær godkendelse.

Hvis ansøgningen godkendes, er det planen at salte torskene.