Pisiffik fjerner sydafrikansk vin

Pisiffik og SPAR fjerner alle sine vinflasker fra den sydafrikanske producent Robertson Winery, fordi virksomhedens medarbejderforhold er kritisable.
Foto © : Flickr
Skrevet af Inge S. Rasmussen
21. oktober 2016 07:53

Forholdene strider mod Pisiffiks etiske regler, den såkaldte "code of conduct", som alle leverandører skal underskrive.

Der har de sidste dage været information om forholdene for de ansatte på Robertson Winery i Sydafrika i
medierne, og torsdag viste DR2 dokumentaren ”Bitre Druer - slaveri i vinmarken” om vingården.

Det er på baggrund af dette, at Pisiffik har valgt at fjerne al vin fra producenten fra hylderne i både Pisiffik og Spar
butikkerne, skriver detailbutikskæden i en pressemeddelelse.

Pisiffik ønsker ikke at sælge produkter som er produceret under kritisable forhold, der ikke overholder de
internationalt anerkendte standarder for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø, fremgår det af meddelelsen.