PIP: Grønland er blevet bedre til at overholde børnekonvention

Grønland er blevet bedre til at overholde FN's børnekonvention. Det siger Pædagogernes Fagforening, PIP.
Skrevet af Jaaku Lyberth
02. juni 2010 11:33

Sidste år fastslog UNICEF i Danmark ellers, at Grønland ikke levede op til konventionen, da for mange børn oplevede svigt og seksuelt misbrug. Og den gang nikkede PIP samtykkende til kritikken.

- Men arbejdsgruppen, der fremagde en række anbefalinger til Naalakkersuisut, gør, at vi har taget et skridt i den rigtige retning, siger formand for PIP Kaaliina Skifte.

Arbejdsgruppen, som består embedsfolk fra Selvstyret og fra forskellige organisationer, skal fremlagde sidste år en række anbefalinger til Naalakkersuisut om, hvordan man kunne løse de problemer, der er med børns og families trivsel.

Et af punkterne var etablering af et tværfagligt Børneråd og oprettelsen af børnehuse i bygder og byer. Og netop Børnerådet står højest på ønskelisten hos PIP.

- I Børnerådet skal der tages hensyn til børnenes ønsker og de levevilkår, som de gerne vil leve under, siger Kaaliina Skifte.

Der er bevilget i alt 25 millioner kroner til initiativer på børne- og ungeområdet i år. I næste måned skal det besluttes, hvilke tiltag der skal prioriteres.