Pilotkonflikt truer fortsat

Air Greenland og piloterne afventer indblanding fra forligsinstitutionen.
Skrevet af Noah Mølgaard
04. januar 2011 08:28

Air Greenland meddeler tirsdag formiddag at lockout varslen stadig står ved magt. Den træder ikraft søndag den 9. januar, hvis der ikke kommer udvikling i forhandlingerne.

Air Greenland har tirsdag den 4. januar holdt møde med Serviceforbundet og organisationerne FPU og FFG i forbindelse med overenskomst forhandlingerne.

- Under mødet blev det endnu engang konstateret, at parterne står langt fra hinanden. I udgangspunktet går Serviceforbundet efter en midlertidig løsning for et år, hvor Air Greenland har fastholdt kravet om en langsigtet løsning med henblik på forbedring af konkurrenceevnen, meddeler Air Greenland.

Serviceforbundet er parablyorganisationen, der har piloternes organisation Flyve Forbundets personale union FPU som medlem.

Service Forbundet har forinden dagens møde med Air Greenlands forhandlingsgruppe anmodet bistand fra forligsinstitutionen. Nu venter parterne på indkaldelse fra forligsinstitutionen.

Air Greenland har som tidligere omtalt i KNR varslet lockout med virkning fra søndag den 9. januar. Og hvis det kommer så vidt risikerer piloter, der bor personalebolig at miste deres bolig og samtidig miste deres plads daginstitutionen, hvis de har valgt Air Greenlands institution.

- Vi betragte ikke dagens møde som forhandlinger. Der var nærmere tale om sonderinger om der er mulighed for forhandlinger, siger formanden for FPU Per Fallentin til KNR.

- Vi kan konstatere at der ikke er sket udvikling og vi overvejer næste skridt. Vi regner med at vi har mere om hvad næste skridt kan være i løbet af dagen, siger Per Fallentin.