To personer tiltalt for at hælde sukker i båds benzintank

Mandag formiddag er to personer blevet anholdt for at hælde sukker i benzintanken på en båd.
Foto © : KNR
Skrevet af Emil Weis
15. juni 2026 13:48

Politiet blev mandag formiddag sendt ud til et muligt indbrud i nogle både ved havnen i Qinngorput. 

Det skulle dog vise sig at være at tale om noget lidt andet end et indbrud. 

Politiet fandt nemlig frem til, at to gerningspersoner havde stjålet sukker i en af dagligvareforretningerne i Qinngorput. 

- Derefter var de gået ned til jollerne for at hælde sukker i benzintanken på en båd, fortæller vagtchef ved Grønlands Politiet Aputsiaq Hansen.

Sukkertyvene havde efterfølgende gemt sig. 

- Gerningspersonerne blev efterfølgende fundet af vores politihund, som fandt frem til, hvor de havde gemt sig i området omkring havnen. 

Hvor hundene helt præcist fandt dem, forklarer vagtchefen ikke.

Indtil videre er to personer anholdt, og politiet er i gang med at undersøge sagen nærmere. De to personer er sigtet for blandt andet hærværk. 

Sukker i benzintanken kan skabe mekaniske problemer for motoren og i værste tilfælde ødelægge hele motoren.