Permagreen-direktør trækker sig efter karteldom

Tre hjemlige entreprenørfirmaers grove lovovertrædelser i de nyligt afgjorte kartelsager får nu konsekvenser i Grønlands Arbejdsgiverforening. Samtidig står det klar, at afgørelsen fra Retten i Grønland ikke vil blive anket. - Nu må det være om til politikerne, om man ønsker hårdede straffe i fremtiden, siger vicestatsadvokaten.
Skrevet af Mads Fisker
19. april 2012 07:35

Permagreens direktør Preben Kold Larsen trækker sig nu sig fra sin plads i GA- hovedbestyrelsen, efter at virksomheden blev idømt en bøde på godt 400.000 kroner ved Retten i Grønland.

- Der her sag har er en eksponering, der gør, at der ikke er arbejdsro til Permagreen og ikke arbejdsro til Grønlands Arbejdsgiverforening, og det er så bedst, at jeg ikke er medlem af den hovedbestyrelse og politisk arbejde i det hele taget, for jeg har også trukket mig fra brancheudvalget for bygningshåndværkere, siger Preben Kold Larsen.

Samme konsekvens har en anden af de dømte, John Kvistgaard Eliassen, valgt at drage. Han er direktør for B.J. Entreprise, der af Retten i Grønland blev idømt den hårdeste straf, nemlig en bøde på 670.000 kroner for sin rolle i det aftale spil i forbindelse med fire offentlige byggeopgaver i Sisimiut og Kangerlussuaq.

Grønlands Arbejdsgiverforening har indtil i dag ikke ønsket at udtale sig om, hvorvidt de kriminelle forhold ville få konsekvenser for de to dømte medlemsvirksomheder.

Men nu lyder det så i en meddelelse, at man nu har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan GA kan formulere retningslinjer for eventuelle interne sanktioner, i tilfælde af fremtidige lovovertrædelser blandt medlemmerne.

Samtidig står det klart, at sagens afgørelse fra Retten i Grønland ikke vil blive anket til Landsretten. Både B.J. Entreprise og Permagreen accepterede med det samme dommen, Kang-Total Byg har heller ikke anket, og efter fristen i går udløb lyder samme melding fra anklagemyndigheden.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, der har ført sagen, havde ellers lagt op til væsentlig skrappere bøder på op 3,7 millioner kroner.

- Vi havde da gerne set, at der var udmålt højere bøder, men omvendt må vi også forholde os til, at nu har retten lavet en vurdering og sat det her i forhold til grønlandske forhold. Og stadigvæk er det da nogle pænt følelige bøder alt taget i betragtning, forklarer vicestatsadvokat Hans Jakob Folker, der i samråd med det Konkurrencetilsynet i Grønland har truffet beslutningen om ikke at anke den principielle afgørelse.

Her blev de tre selskaber altså blev alle kendt skyldige og idømt bøder på mellem 415- og 670.000 kroner, udover et mindre beløb til hver af de tre direktører.

- Nu har vi fået sat konkurrenceloven på landkortet også på Grønland og får markeret over for det grønlandske erhvervsliv, at man altså skal holde sig fra prisaftaler. Der er nogle gode principper at arbejde videre med og en klar markering fra domstolenes sode om, at der er tale om meget alvorlige lovovertrædelser.

- Og herfra er det så op til en politisk vurdering fremadrettet, hvorvidt der kræves noget yderligere i straf. I Danmark har vi jo længe haft diskussionen om, hvorvidt der skal være fængsel for den her type overtrædelser, siger vicestatsadvokat Hans Jakob Folker.