Pengeskab tilbage på værftet

Tyveriet af et 300 kilo tungt pengeskab fra Aasiaat skibsværft er opklaret, og pengeskabet er tilbage på sin plads. Pengeskabet er forsøgt åbnet, og gerningsmændene kan nu forvente retslig efterspil.
Skrevet af Najaaraq Egede
08. juli 2011 09:25

- Den 300 kilos pengeskab med kontanter på 40-50.000 kroner samt diverse skibsskøder blev stjålet af to mænd tidlig mandag morgen. Men de har ikke kunnet åbne pengeskabet, det fortæller daglig leder hos Aasiaat politi Aqqaluk Petersen.

Efter indbruddet i Amutsivik Sisak Teknik var de to mænd i byen og sælge andre tyvekoster. En borger fattede mistanke og kontaktede politistationen. Politiet fandt de mistænkte og fik af vide, at de ikke var nået langt med transporten af pengeskabet. Pengeskabet var gemt et godt sted ikke så langt fra værftet. De havde forgæves prøvet at åbne den.

Mændene kunne ikke huske hvornår de var på værftet, da de var fulde. Men politiet tror, at indbruddet skete ved fire-tiden. Det var tidspunktet hvor nogle borgere havde hørt støj.

Mændene tilstod indbrud og tyveri. Og er foreløbig sat på fri fod.

Politiet kan ikke fortælle mere om indbruddet lige nu, da sagen er under efterforskning.

Politimesterembedet skal nu tage stilling til det retslige efterspil.