Pengekrav fra juridisk faderløse mødes afventende
De juridisk faderløse - altså efterkommere, som har færre privilegier, fordi de er født udenfor ægteskab - får fremover en styrket position i samfundet.
Inatsisartut behandler i dag et forslag, som både giver de juridiske faderløse bedre mulighed for, at få at vide, hvem deres far er, at få del i arven og også ret til at tage farens efternavn.
- Selvom den lovændring måske kommer op imod 70 år for sent, så kan vi sige 'bedre sent end aldrig'. Måske kan vi med dette lovforslag se frem til at få de rettigheder som alle andre har, siger Tida Ravn, formand for Landsforeningen af Juridisk Faderløse.
Forslaget vil gøre det lettere for børn, der er født uden for ægteskab, at anlægge faderskabssag.
Hvis en faderskabssag allerede er afsluttet, giver det nye lovforslag mulighed for, at man lettere vil kunne tage sager op igen. I nogle tilfælde vil der også være mulighed for fri proces - altså gratis advokat og dommer.
Forslaget giver også de juridisk faderløse bedre mulighed for, at få at vide, hvem deres far er og for at tage farens efternavn.
- Jeg glæder mig til at se Inatsisartuts behandling af lovforslaget, siger Aleqa Hammond.
- Jeg kan også forestille mig, at der vil blive krævet en symbolsk erstatning for de børn, der ikke har haft mulighed for at få en del af deres arv på en fair måde.
Netop dette vil imødekomme et krav fra Foreningen af Juridisk Faderløse. De er stadig bekymrede for, at grønlændere der er født uden for ægteskab vil stå dårligere i et arveopgør.
- Vi mener i sidste ende, at Staten bør lave en ordning, der er udgiftsnautral for familierne. Fordi det er jo Staten selv, der har sløset med at ordne lovgivningen, så vi kunne komme på lige fod med alle andre, siger Tida Ravn.
Hun efterlyser en pose penge fra Staten. Erstatninger til de juridisk faderløse, som endnu ikke er på tale i lovforslaget.
Vi spurgte Aleqa Hammond flere gange, om hun personligt vil støtte kravet om erstatning til de juridisk faderløse.
Der er vilje hos Naalakkersuisut-formanden, men ingen løfter. Det lader til, meget kommer an på, hvordan behandlingen i Inatsiartut, der starter i dag, vil forløbe.
- Absolut. vi går efter, hvad Inatsisartut beder os om at tage op. hvis det bliver taget op, vil jeg synes, det er helt på sin plads, er Aleqa Hammonds svar.
Det ser dog ud til med den nuværende ordlyd, at der ikke bliver rørt ved muligheden for at blive gjort arveberettiget, i de tilfælde hvor faderen allerede er død. Et krav Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit har kæmpet for.
Man kan let forestille sig, at der bliver ændret en del på lovforslaget i de næste uger.
