Pele Broberg erkender GE’s kritik: Hjælpepakken kunne være kommet tidligere
Omkring to måneder efter forsamlingsloftet på max 20 personer kom der en hjælpepakke til erhvervet fra Naalakkersuisut.
Grønlands Erhverv er glade for den, men mener samtidig, at to måneder er for lang tid at bruge på at bikse en hjælpepakke sammen.
Pele Broberg (Naleraq), der er naalakkersuisoq for erhverv, erkender da også, at det er for langt tid. Han forklarer, at han på forhånd havde varslet GE om, at der var en hjælpepakke på vej.
20-pakken
Var din virksomhed ramt af forsamlingsloftet sidste år?
Så kan du søge i Naalakkersuisuts nye hjælpepakke, ’20-pakken’.
Den nye hjælpepakke fra Naalakkersuisut indeholder støtte og kriselån til virksomheder, der har tabt penge i de perioder, hvor der har været forsamlingsloft.
Ifølge Naalakkersuisut er hjælpepakken rettet til restaurationsbranchen, servicebranchen, sportshaller, forsamlingshuse med videre.
- Vores prioritet har været at få kommunikeret ud til GE, at der kommer en hjælpepakke. Den kunne være kommet tidligere, det erkender vi fuldt ud. Det har været et forsøg på at imødekomme de ændringer, der løbende er kommet siden, fortæller Pele Broberg.
Prioriterede en samlet hjælpepakke
De løbende ændringer, som Pele Broberg nævner er, at der i første omgang kom et forsamlingsloft på max 20 personer i Nuuk. Det betød blandt andet en masse aflyste julefrokoster på hovedstadens restauranter og værtshuse. Restriktionerne gjaldt dengang i perioden mellem 13. november og 21. november sidste år.
LÆS OGSÅ Hjælpepakke med tilbagevirkende kraft til aflyste julefrokoster
Og så kom der de samme restriktioner flere steder nordpå.
I Upernavik og de tilhørende bygder havde i perioden mellem 25. november og 8. december forsamlingsloft på 20.
Kommune Qeqertalik, hvor Qasigiannguit og Aasiaat er, var det i perioden mellem 11. december og 20. december.
Så Pele Broberg og hans erhvervsdepartement var nødt til at se på, hvilke byer og steder, der havde brug for en hjælpepakke, så der kunne strikkes en samlet pakke, forklarer han:
- Det hele bunder i, at vi var klar med hjælpepakken, før da behovet opstod, siger han.
- Men vi kunne løbende se, at der var flere byer, der også ville få brug for hjælpepakkerne. Hvilket betyder, at i stedet for at lave en udmelding, og så lave en ny udmelding ugen efter, og tre uger efter igen, så blev der forsøgt prioriteret en samlet pakke, der tilgodeså alle de byer, der fik behov for det, siger Pele Broberg.
Forsøger at være proaktive med hjælpepakker
Grønlands Erhverv efterlyser også, at Naalakkersuisut er klar med hjælpepakker, hver gang der kommer restriktioner.
Men det er svært at tilpasse en hjælpepakke, der passer med restriktionerne, siger Pele Broberg, der forklarer, at de prøver at være proaktive med deres nye hjælpepakke, der altså hedder "20-pakken":
- Jeg forstår fuldt ud at behovet fra erhvervet. Man har brug for nogle bestemte mekanismer, der kan træde i kraft, når der kommer bestemte restriktioner.
- Det er det, lige præcis mit departement har været klar på, for eksempel med 20-pakken, hvor vi havde en idé: ’’Hvad skal vi foreslå, hvis der kommer de her begrænsninger?’’. Derfor havde vi på forhånd allerede hørt blandt andet GE, hvordan de vil forholde sig til de her hjælpepakker, hvis de bliver nødvendige.
