PCB-oprydningen kan blive dyr for samfundet
- Problemet kalder på handling, og det haster. Det er derfor vi planlægger en redegørelse for Inatsisartut, siger naalakkersuisoq for miljø Anthon Frederiksen.
Der er i dag ikke et overblik over omfanget og udbredelsen af PCB i det grønlandske byggeri. Men ud fra Asiaq's bygningsfortegnelser skønnes det, at op til 5000 bygninger fra perioden 1965 til 1975 i et eller andet omfang kan være forurenet med PCB.
PCB blev anvendt i byggeriet i Danmark indtil 1977, hvor det blev forbudt.
Også her kender man ikke til udbredelsen af det farlige stof, men et forsigtigt skøn siger, at mellem en halv og 5 procent af den samlede bygningsmasse i Danmark indeholder PCB.
Det kunne man læse i fagbladet Ingeniøren for nyligt.
Hvad PCB-oprydningen kan komme til at koste, kender man heller ikke til, men man regner med et mindste beløb på 2,7 milliarder kroner, mens et pessimistisk gæt siger, det kan koste over 80 milliarder kroner.
Hvis de danske erfaringer kan sammenlignes med de grønlandske, kan PCB-oprydningen gå hen og blive en dyr affære for det grønlandske samfund.
Derfor er naalakkersuisoq Anthon Frederiksen forsigtig, når spørgsmålet er, om der skal gennemføres en PCB-oprydning:
- Der er forskellige handlemåder. Vi har blandt andet været på besøg hos Københavns Kommune, hvor vi har hentet inspiration til, hvad vi kan gøre fremover, siger han.
Han kan dog ikke svare på, hvem der skal betale for PCB-oprydningen:
- Det var den danske stat, der stod for størstedelen af byggeriet i 50'erne, 60'erne og 70'erne, men hvor ansvaret ligger, og hvem det er der skal betale, kan jeg på nuværende tidspunkt ikke svare på, siger Anthon Frederiksen.
