- Pas på mellemrum mellem mælkekindtænder

For sjette gang er det i dag National Tandbørstedag, og landets tandlæger og tandplejere har i år rettet blikket på en særlig vigtig detalje.
17. april 2012 09:39

I år er den Nationale Tandbørstedag specielt rettet mod børn i alderen tre til fem år. Og budskabet til dem er: Pas nu godt på mellemrummene på de små mælkekindtænder.

Men det kræver lidt hjælp fra de voksne, der må hjælpe de små i gang med tansbørstningens kunst, så bisserne kan holde sig sunde. Og her er det så, at det er vigtig at børste grundig i mellemrummene mellem de små mælkekindtænder.

I forbindelse med den Nationale Tandbørstedag har Tandplejen fået udarbejdet forskelligt materiale, som kan hjælpe med at gøre tandbørstningen sjovere.

I dagens anledning vil børnene i alderen tre til fem år få udleveret en pyjamas og et timeglas.

På pyjamassen er der en tegning af, hvordan man børster tænder. Og timeglasset kan sættes på spejlet, og viser hvor lang tid, man bør børste sine tænder om morgenen og om aftenen.

Derudover er der udarbejdet en pjece med information om, hvordan man børster tænder, og hvorfor det er vigtigt, lyder meldingen fra landets tansklinikker i dag.