Parasite vinder Oscar for Bedste Film og skriver historie

Sydkoreanske "Parasite" vinder som den første ikke–engelsksprogede film nogensinde en Oscar for Bedste Film.
I alt fire priser blev det til for den sydkoreanske film 'Parasite' i kategorierne 'Bedste instruktør', 'Bedste manuskript', 'Bedste internationale film' og altså også hovedprisen 'Bedste film'.' Foto © : Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix
10. februar 2020 08:48

Oscarstatuetterne sprang nærmest i armene på folkene bag den sydkoreanske film "Parasite', der med priserne skrev Oscar-historie.

Foto © : Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Instruktøren bag 'Parasite', Bong Joon-ho, modtog også en oscar for 'Bedste instruktør' udover prisen som bedste film. Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

Filmen vandt hovedprisen 'Bedste Film' som den første ikke–engelsksprogede film i Oscar-showets 92 år lange historie.

Kun 11 andre ikke–engelsksprogede film har før været nomineret til hovedprisen, men ingen har tidligere vundet den.

I alt fire priser blev det til i kategorierne 'Bedste instruktør', 'Bedste manuskript', 'Bedste internationale film' og altså også hovedprisen 'Bedste film'.'

- Jeg er målløs, lød det fra produceren bag filmen, Kwak Sin–Ae.

"Parasite" vandt foran favoritten, '1917' og andre sværvægtere som 'the Irishman" og "Joker".

Det var en ydmyg instruktør, der tog imod prisen.

- Jeg ville ønske, at jeg kunne dele prisen i fem og dele den med jer andre, sagde Bong Joon-ho til de andre nominerede i kategorien i sin takketale.

"Parasite" er en mørk komediefilm om en arbejdsløs familie i Sydkorea, som begynder at arbejde i huset hos en rig familie. Filmen udvikler sig til en thriller, da tingene begynder at løbe ud af kontrol.

Oscarprisen for bedste kvindelige hovedrolle gik til Renée Zellweger for filmen "Judy", mens den bedste mandlige hovedrolle gik til Joaquin Phoenix for "Joker".

Her er alle vinderne:

Bedste film - Parasite 

Bedste instruktør - Bong Joon-ho (Parasite) 

Bedste kvindelige hovedrolle - Renée Zellweger (Judy) 

Bedste mandlige hovedrolle - Joaquin Phoenix (Joker) 

Bedste kvindelige birolle - Laura Dern (Marriage Story) 

Bedste mandlige birolle - Brad Pitt (Once Upon a Time in Hollywood) 

Bedste adapterede manuskript - Jojo Rabbit 

Bedste originale manuskript - Parasite 

Bedste animationsfilm - Toy Story 4 

Bedste dokumentar - American Factory 

Bedste internationale film - Parasite 

Bedste fotografering - 1917 

Bedste kostumer - Little Women 

Bedste redigering - Ford v Ferrari 

Bedste makeup og hår - Bombshell 

Bedste musik - Joker 

Bedste sang - (I’m Gonna) Love Me Again (Rocketman) 

Bedste production design - Once Upon a Time in Hollywood 

Bedste lydredigering - Ford v Ferrari 

Bedste lydmiks - 1917 

Bedste visuelle effekter - 1917 

Bedste animerede kortfilm - Hair Love 

Bedste korte dokumentar - Learning to Skateboard in a Warzone (If You’re a Girl) 

Bedste kortfilm - The Neighbors’ Window