Palle Jeremiassen om strømnedbrud i Uummannaq: Nukissiorfiit informerede os ikke godt nok

Det tog lang tid for Nukissiorfiit at melde noget ud til befolkningen i Uummannaq, der var uden strøm i næsten 24 timer sidste uge. Nu har borgmesteren i Avannaata Kommunia holdt et møde med Nukissiorfiit om kommunikationen.
Nukissiorfiit pitsaanerusariaqarpoq, pinngitsoornatik ajutoorneq taamaattoq pigaangat innuttaasunut tuaviortumik aamma ersarissumik nalunaaruteqartarnissaannik, borgmesteri Palle Jeremiassen oqarpoq. Foto © : KNR

Torsdag 17. juni var Uummannaq uden strøm i næsten 24 timer, og der gik over 12 timer, inden borgerne i Uummannaq fik nogen information fra Nukissiorfiit.

Borgmester i Avannaata Kommunea, Palle Jeremiassen, stiller sig kritisk overfor Nukissiorfiits mangel på udmeldinger.

- Det er folk, der er bekymrede for, hvor lang tid den her strømafbrydelse vil vare, og det er under al kritik, at befolkningen skal henvende sig til kommunen og borgmesteren utalige gange.

- Det er Nukissiorfiits forpligtelse at meddele borgerne om, hvor lang tid den her strømafbrydelse vil vare, og hvordan situationen egentlig er, sagde en frustreret borgmester, Palle Jeremiassen få dage efter strømafbrydelsen.

LÆS OGSÅ Uummannami sarfaaruttoorneq peqqutaalluni innaallagiaqaranilu imeqanngitsoq

Da strømmen gik i Uummannaq, begyndte mange af indbyggerne nemlig at ringe til kommunen for at få informationer. Dog vidste kommunen ikke mere end borgerne, så de henvendte sig til Nukissiorfiits hovedkontor, men der var lukket.

Naalakkersuisut må prikke til Nukissiorfiit

Palle Jeremiassen fortæller, at kommunen herefter henvendte sig til departementschefen, men heller ikke her fik de fat i nogen. Til sidst var de nødt til at ringe til naalakkersuisoq for energi og miljø, Kalistat Lunds, sekretær for at gøre dem opmærksomme på situationen i Uummannaq.

- Først 12 timer efter kom der en meddelelse fra Nukissiorfiit. Det er uanstændigt, og jeg synes, at Nukissiorfiit ikke opfylder deres forpligtelse, siger Palle Jeremiassen.

Borgmesteren fortæller, at de før har oplevet samme situation i kommunen, hvor der har været lange strømafbrydelser i Ilulissat, uden at borgerne har fået nogen information.

LÆS OGSÅ Nukissiorfiit pisortaat soraartoq: Qamittoornernut attuumassuteqanngilaq

Palle Jeremiassen håber, at der snart bliver gjort noget ved situationen.

- Det er jo Nukissiorfiits ansvar at informere borgerne, når der sker sådan en strømafbrydelse. Og i sidste ende er det jo Naalakkersuisut, der har ansvaret, så Naalakkersuisut må prikke til Nukissiorfiit og sige, at de må gøre det bedre, siger Palle Jeramiassen.

Naalakkersuisoq Kalistat Lund har henvist spørgsmål til Nukissiorfiit.

Borgmester har fået en kontaktperson

KNR har talt med CEO for Nukissiorfiit, Cicilie Senderovitz, som siger, at de informerede så godt, som de overhovedet kunne på deres hjemmeside og på Facebook.

Hun fortæller også, at hun torsdag havde et møde med borgmester Palle Jeramiassen og kommunaldirektør i Avannaata Kommunia, Nick Nielsen. Her skal diskuterede de forløbet, og hvordan kommunikationen kan forbedres.

- Jeg vil altid gerne gøre kommunikationen bedre, siger Cicilie Senderovitz.

Efter mødet med Nukissiorfiit var Palle Jeremiassen meget tilfreds, siger han til KNR.

- Vi har aftalt, at vi kontakter hinanden ved hændelser med strømmen. Vi har fået en kontaktperson i Nukissiorfiit, som vi kan kontakte direkte. Og så har vi aftalt, at vi lægger et link med informationer om driftsforstyrrelser på vores facebookside, siger han til KNR.

Han og direktøren i Nukissiorfiit har aftalt at mødes i slutningen af august eller i begyndelsen af september for at diskutere procedurer og udfordringer.

- Jeg er meget tilfreds med, at de henvendte sig med en tone af samarbejdsvillighed, siger, Palle Jerimiassen.