Palle Christiansen: Lærerne skal bruge mere tid på eleverne

Det skal gøres for at man på sigt kan nedbringe antallet af elever, der ikke færdiggør en uddannelse: - Det jeg gerne vil, det er at frigøre en masse lærerressourcer ved at få kigget på den arbejdstidsaftale, der er mellem kommunerne og Selvstyret på den ene side, og så lærerforeningen på den anden.Det skal gøres for at man på sigt kan nedbringe antallet af elever, der ikke færdiggør en uddannelse:

- Det jeg gerne vil, det er at frigøre en masse lærerressourcer ved at få kigget på den arbejdstidsaftale, der er mellem kommunerne og Selvstyret på den ene side, og så lærerforeningen på den anden. Fordi vi skal have lærerne til at bruge en større procentdel af deres ansættelsesstid på at undervise børnene, siger medlem af Naalakkersuisut for uddannelse og forskning, Palle Christiansen, og fortsætter:

- Vi mener, at en langt større del af de manglende kundskaber og frafaldet, kan indhentes ved at man bruger flere timer på eleverne, fremfor at bruge flere timer på møder, siger han.

Omkring 850 elever afslutter folkeskolen om året, og efter indførelsen af 10-årig undervisningspligt, tager stort set alle folkeskolens afgangsprøver.

Men kun cirka 15 procent tager en erhvervsuddannelse eller en gymnasiel uddannelse direkte efter folkeskolen.

Det vil sige, at omkring 130 folkeskoleelever starter på en uddannelse direkte efter folkeskolen. Der er dog stadig mange, der stopper deres uddannelse før tid:

- Men vi kan jo se via frafaldsundersøgelsen, at det er alle grupperne, der falder fra. Det er unge, det er ældre, det er mænd, det er kvinder, det er fra byerne, det er fra bygderne. Så der findes ikke nogen speciel gruppe, der falder fra, siger Palle Christiansen.

Hvis man vil mindske frafaldet af elever under uddannelse, kræver det ifølge Palle Christiansen, at man griber tingene tidligt an:

- Det som vi jo gerne vil, det er at gå ind med det man kalder en tidlig indsats på familieområdet. Så de sociale problemer og deres betydning reduceres, siger naalakkersuisoq for uddannelse og forskning, Palle Christiansen.

En del elever fra bygderne tager først ind til byerne for at gå i 10.klasse. Der kunne man godt overveje, at sende dem tidligere ind, så de kunne gå i kostskole allerede fra 7.klasse og frem, siger Palle Christiansen.

Under trygge rammer, kunne man så skabe en større faglighed og modenhed, så de kunne rustes bedre til fremtiden, og dermed mindske frafaldsprocenten, siger han.