Overvejede selv selvmord: Rørt over Niviaqs tale

Niviaq Korneliussens takketale under hendes tildeling af Nordisk Råds litteraturpris rører unge i Qaqortoq.
30-årige Henning Jonathansen råder unge til at søge samtaler. Foto © : Jørgen Semionsen // KNR
05. november 2021 16:20

Forfatteren troede ikke, at en tale mod politikerne vil hjælpe, og i stedet valgte hun rette sin tale mod de unge.

Hendes tale, der handler om selvmord blandt unge rørte mange mennesker, også tre unge mennesker, der læser på Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq.

 

Foto © : Jørgen Semionsen // KNR

Henning Jonathansen, 30 år, er fra Kuummiut. 

Niviaq Korneliussens bog 'Blomsterdalen' er måske genkendelig for dig, da du er fra Tasiilaq-området?

- Den er meget genkendelig. Mange af mine bekendte og kammerater har valgt denne som en udvej. Også min morbror.

- Jeg har selv i mine yngre dage overvejet at tage denne udvej. Masser af gange.

Er det svært at finde hjælp, når man står i denne situation?

- Ja, især når man ikke ved hvad man skal gøre. Som når man ikke ved, hvor man kan rette henvendelse til eller ikke ved hvordan man kan komme videre. Som en ganske ung kan det være meget svært at vide hvor man kan få hjælp. Manglen på henvendelsessteder eller samtalepersoner.

Har du brug for hjælp? 

 

Hvis du har tanker om selvmord eller føler dig alene, kan du kontakte Tusaannga på tlf. 801180 eller sms 1899. 

 

Samtalen er gratis og anonym.

 

Du kan læse mere om Tusaannga her. 

 

Tusaanna pillugu annerusumik uani atuagaqarsinnaavutit.

Hvordan kom du selv over det?

- Min familie og mine bekendte har talt til mig, at det er ikke en udvej. Jeg valgte at gå fremad og vil læse videre.

Hvilke råd har du til unge, som har brug for hjælp?

- Allorfik og Alliaq er åbne. Det er endda gratis. Eller også kan jeg råde dem til at tale med deres forældre eller sagsbehandlere. 

Har du selv haft samtaler?

- Nej, det har jeg ikke. Men når jeg får det værst, har jeg søgt efter samtaler. Som da jeg gik på højskolen i Sisimiut. Der har jeg ført samtaler med en lærer. Det hjælper at få talt ud. Faktisk meget.

 

Foto © : Jørgen Semionsen // KNR

Jensiinannguaq Madsen, 22 år, er fra Kangerlussuaq.

- Hendes tale var meget indholdsrig og rørende. Jeg var også rørt.

Det var jer, som hun talte til, hvordan var det?

- Den er genkendelig. Jeg kender også nogle, som mangler henvendelsessteder. Jeg synes derfor at det er en god tale. 

Du siger, at du kender nogle, der mangler henvendelsessteder. Hvad ville de henvende sig om?

-  Selvmordsrelaterede tanker. Eller som har sorg.


Foto © : Jørgen Semionsen // KNR

Nukaaraq Lukassen, 25 år. 

- Jeg var meget rørt af den. Hendes vinkling til de unge, og hendes undskyldning og tak. Der må også være mange unge, som måske har søgt hjælp, men ikke kan få hjælp. Eller som måske har ventet længe på hjælpen. Hendes vinkling til det. Jeg er sikker på, at hendes takken og undskyldning til de unge vil give styrke.

Genkendte du noget i hendes tale?

- Der er så mange selvmord herhjemme. Så den er genkendelig. En af mine nærmeste har begået selvmord. Og mere end én fra min omgangskreds har valgt tage deres liv.

Tror du, at hendes bog vil hjælpe?

- Jeg er sikker på, at den vil hjælpe unge, som står i afmagt, til at få livslysten tilbage. Eller at de får en fornemmelse af, at der er nogen, som forstår dem.