Overkommelige fødevarer er et meget stort problem i Nunavut

Canadas statsrevisor har accepteret at gennemgå fødevarepriserne i Nunavut. Et af de største problemer i Nunavut er nemlig, at disse madpriser, hvor en pose æbler stadigvæk koster 80 kroner og et kålhoved koster 110 kroner.
01. august 2013 07:57

Det er simpelthen for meget for de fleste mennesker, og resultatet er da også katastrofalt, nemlig at det anslås at omkring 70 % af børn og unge under 20 år, går sultne i seng hver dag, eller kun får meget usund mad.

Der er to grunde til dette problem, den ene er at folk ikke længere jager og fisker og spiser traditionel mad, tildels fordi de ikke har tid, og tildels fordi det er dyrt at gå på jagt.

Den anden grund er, at den canadiske regering faktisk har givet statsstøtte til disse fødevarepriser, men der er nogen tvivl om, om denne støtte virkelig når til forbrugerne eller måske mest kommer butiksejerne til gode.

Det er nu det statsrevisoren skal undersøge, hvor statsstøtten egentlig går hen.

Leesee Papatsie, der ledte demonstrationer sidste år for at henlede opmærksomheden på de tårnhøje priser udtaler til avisen Globe and Mail:

- Det her er en virkelig god nyhed, for vi er ikke sikre på hvor statsstøtten går hen, og om den kommer os alle til gode, siger Leesee Papatsie i Iqaluit.