Ove Karl: Færre bygder i fremtiden

Bygder med udviklingsmuligheder vil bestå i fremtiden, mener medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen. Hør hans udtalelse om bygdernes fremtid.
Skrevet af Noah Mølgaard
06. juni 2011 10:19

(grl.)

Færre bygder og bygde-boerne vil pendle til deres arbejdspladser fra de bygder, der vil være tilbage om tyve år. Det er nogle af de budskaber medlem af Naalakkersuisut Ove Karl Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit fremlagde under weekendens seminar om bygdernes og yderdistrikternes fremtid i Vestnorden.

Politikere og eksperter var sat i stævne med hinanden under Vestnordisk Råds seminar i Nuuk, hvor Ove Karl Berthelsen og Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat deltog på vegne af Naalakkersuisut. Seminaret handler hvilke udfordringer og muligheder bygder og yderdistrikter vil stå med om 20 år. Ove Karl Berthelsen fremlagde et fremtidsscenarie for bygderne.

- Jeg nævnte i min tale, at der vil være færre bygder.Og bygder med økonomiske og erhvervsmæssige muligheder vil bestå. Jeg nævnte også at erhvervsstrukturen vil være anderledes i bygder og yderdistrikter, sagde Ove Karl Berthelsen i KNRs morgenflade Iterluarnaaq mandag morgen.

- Jeg kan forestille mig, at turisme og råstoffer vil spille en større rolle i erhvervslivet i bygderne. Jeg forestiller mig at der vil være mobilitetsordninger. Det kan betyde at bygdeboerne stadig kan have deres hjem i bygden, men rejse et andet sted i en periode for at arbejde. Vi har jo som folk levet et normadeliv og det vil fortsætte i fremtiden, siger Ove Karl Berthelsen.