Otium i Danmark er ikke nødvendigvis spørgsmål om penge

De fleste pensionister, der flytter fra Grønland til Danmark er danskere. Naalakkersuisut vil ikke pege på det økonomiske spørgsmål som hovedårsag til, at 71 pensionister flyttede fra Grønland til Danmark i 2010. Se pensionsydelser i Danmark og Grønland.
Skrevet af Noah Mølgaard
14. juli 2011 13:34

71 personer i aldergruppen 65-70 år valgte at flytte fra Grønland til Danmark i 2010. Tallene viser også at 64 af de 71 personer er født udenfor Grønland. Og ydelserne til pensionister i Grønland og Danmark giver ikke et klart billede af om det er af økonomiske årsager at så mange pensionister vælger at nyde deres otium i Danmark.

Det er medlem af Inatsisartut Knud Fleischer fra Kattusseqatigiit Partiiat Knud Fleischer, der har stillet et paragraf 37 spørgsmål til Naalakkersuisut, om det er vilkårene for pensionister, der er årsag til at så mange pensionister flytter til Danmark.

- Nogle mennesker har idag private pensionsopsparinger, som medfører, at de ikke så afhængige af pension fra de offentlige som tidligere. Dette gælder nok især danskere, som efter de statistiske oplysninger udgør den overvejende del af pensionister, som fraflytter Grønland, skriver medlem af Naalakkersuisut for Familie, Kultur og Ligestilling Mimi Karlsen i sit svar til Knud Fleischer.

Hun kan derfor ikke pege på en fast konklusion for hvorfor så mange pensionister flytter til Danmark og hun kan derfor heller ikke komme med nogen bud på hvad der skal til for, at flere pensionister skal vælge at nyde deres otium i Grønland.

Fakta:
Grønland:
Pensionsydelse for enlig optil 10.291 kroner per måned
I tilfælde at begge ægtefælder er pensionister modtager de hver op til 7.017 kroner om måneden.
Førtidspension for enlig: 8.335 kroner per måned.

Danmark:
Grundbeløbet for folkepensionister er 5.552 kroner per måned. Enlige kan få et tillæg på 5.766 kroner per måned.
Førtidspension for enlig: 16.1594 kroner per måned