Ostermann frasiger sig ethvert lønkrav

Efter en særdeles turbulent, om end meget kort, periode som særlig rådgiver for den nu fratrådte naalakkersuisoq for fiskeri Karl Lyberth, har Tom Ostermann nu en gang for alle sat en prop i diskussionerne omkring hans løn og fratrædelsesgodtgørelse.
Skrevet af Peter Troelsen
10. januar 2014 07:17

Da særlige rådgivere ansættes efter funktionærloven havde Tom Ostermann krav på løn indtil 1. marts selv om han i realiteten kun havde to arbejdsdage. Disse penge har Tom Ostermann nu en gang for alle frasagt sig, og dermed bør debatten om Ostermann og hans ansættelse stille og roligt stilne af.