Ordblinde i Ilulissat skal også lære at læse

Piareersarfik i Ilulissat vil kopiere initiativet fra Qeqertarsuaq og undervise ordblinde på grønlandsk.
Skrevet af Janus Maqé
15. april 2010 14:03

Piareersarfik i Qeqertarsuaq har netop haft stor succes med et forsøgsprojekt med undervisning af ordblinde.

- Vi synes det er så genialt, at Piareersarfik Qeqertarsuaq er gået i gang med sådan et projekt, siger Claus Jochimsen, som leder på Piareersarfik i Ilulissat. Han vil nu tage initiativ til, at Piareersarfik Ilulissat starter et lignende tiltag til efteråret ofr at følge op på successen.

Der er omkring 50 elever på Piareersarfik i Ilulissat, og flere af eleverne har mere eller mindre besvær med at læse og skrive, og det kan hæmme deres muligheder for at tage en uddannelse.

- Deres problem er jo i virkeligheden, at de kan ikke læse teksterne. Det er ikke fordi de er uintelligente, fastslår Claus Jochimsen.

Han mener, at læse- og skrivevanskeligheder findes på hele kysten, og at det er en kommunal og national opgave for at løse.