Oqarit skabte telefonstorm

Telefonerne ringede uafbrudt i 2 timer i træk, da ungdomsprogrammet 'Oqarit' i torsdags satte fokus på selvmord i KNR tv og radio.
27. marts 2010 12:06

I udsendelsen på KNR-tv fulgte man en række unge, som har haft selvmord tæt inde på livet. Og bagefter fortsatte værterne med emnet i radioen, hvor telefonerne kimede løs med såvel ældre som unge, der ville fortælle om deres tab og sejre, fortæller Oqarits producer Pipaluk Kreutzmann Jørgensen:

- Nu ved vi, at Oqarit virker. Vi har skabt et forum, hvor seerne og lytterne kan åbne sig og fortælle om deres egne problemer - og ikke mindst om, hvordan de kommer videre i livet.

Hvis du ikke havde held med at komme igennem i løbet af radioudsendelsen, kan du dele dine oplevelser med andre på Oqarits ung-til-ung-side her på knr.gl. Eller skrive til programmets brevkasse.

Torsdagens Oqarit var nummer 4 ud af i alt 8 programmer.