Oprindelige folk festede over historisk domsafsigelse
Tsilhqot’in indianere festede, da det i går stod klart, at de havde vundet en afgørende sejr i Højesteret.
Sagen blev lagt an af en den lille indianergruppe for omkring 20 år siden. Gruppen består af seks stammer og har cirka 3000 medlemmer.
- Nu kan vi se frem til en meget lysere fremtid, hvor der vil være mulighed for at opnå rigtig forsoning mellem os og andre canadiere, siger den øverste høvding Steward Philip til CBC News.
Dommen, der var enstemmig, finder, at tsilhqot’in-indianerne har krav på 1700 kvadratkilometer land i midten af British Columbia, som British Columbia i 1983 gav væk til skovbrug, selv om indianernes traditionelt set havde brugt området til jagt og fiskeri.
Ved en tidligere retssag har de fået tilkendt retten til at jage og fiske i området, men denne dom går endnu videre og giver dem de fulde ejendomsrettigheder. Desuden klargør dommen, hvad begrebet “oprindelige folks rettigheder” rent praktisk og lovmæssigt indebærer.
Dommen kan få en enorm betydning for oprindelige folk andre steder i Canada - for eksempel i stridighederne om den nordlige olieledning, som Canada vil opføre over oprindelige folks land.
Alene i British Columbia har hundredvis af oprindelige folk uafklarede konflikter med myndighederne omkring landområder. Og ifølge en jurist med speciale i folkeret kan afgørelsen fra Højesteret finde anvendelse på omrking 40 procent af jorden i provinsen Quebec i Østcanada.
