Oprør i Atassut efter valgnederlag

Både folketingskandidat fra Atassut Bentiaraq Ottosen og partiets næstformand, Qulutannguaq Berthelsen, er stærkt utilfredse med valgresultatet, og deres tålmodighed med partiformanden er brugt op. Formand Siverth K. Heilmann har dog ikke tænkt sig at gå af i utide.
Jeg har målsat at være formand igennem hele denne valgperiode, og jeg har overhovedet ingen overvejelser om at gå af før, at jeg bliver fjernet, siger Siverth K. Heilmann.
Skrevet af Andreas Wille
08. juni 2019 13:00
Versionist Ivik Kristiansen

Mens valgresultatet har skabt røre hos medlemmerne af Atassut, er partiformanden mere rolig.

- Jeg har målsat at være formand igennem hele denne valgperiode, og jeg har overhovedet ingen overvejelser om at gå af før, at jeg bliver fjernet, siger Siverth K. Heilmann.

Atassut gik tilbage med 2,1 procentpoint ved Folketingsvalget. Dette er stærkt utilfredsstillende, mener én af partiets Folketingskandidater Bentiaraq Ottosen og næstformanden i partiet, Qulutannguaq Berthelsen.

- Jeg er dybt skuffet. Vores parti er blevet uanseeligt. Vi er gået langt tilbage, og nu må vi i partiet tydeliggøre vores synspunkter. Der må ske drastiske ændringer, siger Bentiaraq Ottosen til Sermitsiaq.AG.

Partiets næstformand er bestemt ikke mindre utilfreds.

- Vi må fokusere mere på Atassuts politiske mål. Nu må vi arbejde ud fra vores partislogan 'Mennesket i Centrum', siger Qulutannguaq Berthelsen til Sermitsiaq.AG.

Udtalelserne falder dog ikke i god jord hos partiformanden.

- Der bør være glæde over, at der er folk, som lægger alle kræfterne ind for at nå nogle mål. Men derimod skyder man skylden på formanden, og det er alt for billigt, siger Seiverth K. Heilmann.

Siverth K. Heilmann oplyser videre, at der ikke er sat dato på Atassuts næste generalforsamling, men at den vil blive holdt enten senere i år eller i starten af næste år.