Opposition splittet om rentefradrag

Naalakkersuisut fremlagde i dag, onsdag, sit forslag om at genindfører det fulde rentefradrag. Rentefradraget blev skåret af det forrige Naalakkersuisut. Alligevel er der faktisk støtte til genindførelsen fra en del af oppositionen.
25. september 2013 16:59

- Vi synes det er et ærgerligt tiltag som kommer til at koste landskassen 12 millioner kroner, som vi godt mener, man kunne bruge et andet sted, siger hun og fortsætter, yder den klarer udmelding fra Naaja Nathanielsen IA, der fortsætter.

- Derudover er det jo en form for tilskud til dem der har gæld, og det vil meget ofte sige de allerbedst stillede her i samfundet, der optager gæld til boligkøb eller store både og biler. Og det synes vi generelt er et stort problem på den måde at yde et så stort tilskud til den gruppe.

Demokraterne var selv med til at skære i rentefradraget, men det var ikke udtryk for det liberale partis linje, men et kompromis, der blev indgået i Naalakkersuisut.

- Jeg vil da sige, at vi er tilfreds med at det fulde fradrag kommer tilbage, fordi vi mener at netop fradraget er årsagen til at flere kan købe deres egen bolig, hvilket grundlæggende er vores politik, siger Jens B. Frederiksen.

Han peger på, at folk der har privat bolig jo ikke lægger det resterende samfund til last i form af, at de skal have en lejebolig, der skal administreres.

Naaja Nathanielsen henviser til de undersøgelser der blev lavet, der man skar rentefradraget fra 100 til 90 procent. Resultatet viste at tre ud af fire boligejere med gæld i banken ville komme styrket ud af skatte omlægning, mens den resterende gruppe ville tabe mindre end 100 kroner i gennemsnit.

- Det vil altså sige, at det her har altså ikke påvirket boligejerne, det er direkte forkert at påstå. Og derudover kan man sige: står og falder ens huskøb med om man kan trække 100 eller 90 procent fra, så har man måske så sårbar en økonomi, at man ikke burde købe egen bolig, siger hun.

Jens B. Frederiksen køber et stykke hen ad vejen Naaja Nathanielsens argumenter, men det ændrer ikke ved, at han stadig er for genindførelsen af det fulde rentefradrag

- Vi mener at uanset hvordan man skruer den øvrige skattelovgivning sammen, så gør det her, at flere vil have mulighed for at købe egen bolig, og det mener vi er godt for samfundet, siger Jens B. Frederiksen.

Dermed ser det unægteligt ud til, at forslaget går igennem. I dag var det dog kun 1. behandlingen politikerne diskurterede.