Opmuntringspris til familiecenter

Familiecenteret i Tasiilaq, B2, har modtaget en opmuntringspris samt en check på 5.000 kroner fra Grønlands Selvstyre.
Skrevet af Louise M. Kleemann
15. marts 2010 08:06

- Socialt arbejde kræver nærhed og forståelse for menneskers følelser, udvikling og situation. Her har familiecenteret gennem mange år opbygget et nært kendskab til problemramte familier og har sideløbende udviklet en stor faglighed, lyder begrundelsen fra medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen.

Ifølge sermersooq.gl forventes opmuntringsprisen at kunne nå til bestemmelsesstedet i løbet af næste uge.