Opgang i nedgangstider

Både Bank Nordik og GrønlandsBANKEN har på det seneste afleveret regnskaber med gode solide overskud, penge til aktionærerne og en reel tro på en fremtid som selvstændige pengeinstitutter. Hvad gør forskellen på et grønlandsk og en europæisk pengeinstitut?

-Der er ingen tvivl om, at flere af de danske pengeinstitutter, der har fået problemer, har bevæget sig udenfor deres markedsområde og har fået tab på det. I GrønlandsBANKEN har vi været meget fokuserede på, at det er i Grønland, at vi driver vores bank. Det er her, vi har vores viden opbygget gennem 46 år som bank. Vi ved også, at vi skal være her i opgangstider og nedgangstider, og det betyder selvfølgelig, at vi forsøger at sikre at banken er solid og bidrager til god udvikling hos vores kunder og i samfundet generelt. Går det godt i samfundet, går det godt i banken, fortæller bankdirektør Martin Kviesgaard fra GrønlandsBANKEN til knr.gl.

Der er dog også andre faktorer, der spiller ind når man skal finde årsagen til den succes, GrønlandsBANKEN har haft i det forgangne år. Rettidig omhu er en af dem.

- Når vi så trods nedgang i konjunkturerne har haft flere gode år og senest med et rekordresultat i 2012, ja så skyldes det både, at vi ikke har skullet betale til dyre bankpakker i Danmark og har haft kursgevinst på vores værdipapirer, men allervigtigst er, at vi har haft en stor vækst i udlån til helt almindelige familier og mindre erhvervsvirksomheder. Det har danske banker ikke i samme omfang. Det er naturligvis udtryk for, at vi er konkurrencedygtige, for ellers vælger kunderne jo bare andre banker, og så er det udtryk for, at der er stor opbakning om GrønlandsBANKEN. Jeg tror mange ser os som hele Grønlands bank, fastslår Martin Kviesgaard.

I fremtiden kommer økonomien i Grønland til at lide enormt meget, hvis ikke man finder frem til en anden måde at skaffe indtægter på, end dem man har haft i Grønland i århundreder. Fiskeriet og fangerne får dårligere muligheder for at udøve deres erhverv, og der skal nye indtægter til.

-Økonomisk Råd har jo meget præcist beskrevet, hvor væsentligt det er, at Grønland får et nyt økonomisk ben at stå på ud over bloktilskud og et effektivt fiskeri. Og her er det kun Råstofområdet, der virkelig kan rykke økonomien i en positiv retning. Får vi ikke et gennembrud med f.eks. flere betydelige råstofprojekter, som vel at mærke skal være gode for både samfund og investorer, ja så står vi overfor økonomisk smalhals, forklarer Martin Kviesgaard.

Fremtiden vil byde på et endog meget stort pres på de offentlige budgetter, og det vil uvægerligt føre til en lavere levestandard for indbyggerne i Grønland. Allerede nu mangler politikerne en milliard kroner om året for at få enderne til at nå sammen, og det vil kun øges i fremtiden.

-Enten skal en mindre økonomisk kage deles af færre, og så taler vi om udvandring fra landet, eller også skal levestandarden falde for den enkelte, og sandsynligvis bliver begge dele tilfældet. For en bank betyder det naturligvis færre bankforretninger, og det er da også et af de scenarier, vi kigger på for øjeblikket. Om det betyder, at vi kommer til at se flere tab eller nedskæringer, eller vi kan kompensere med nye forretninger i eller udenfor Grønland, er svært at sige lige nu. Til gengæld kan man nok regne med, at i det scenarie er der ikke ret mange, der vil forsøge sig med nye investeringer i Grønland, så vi bliver nok lidt ”alene hjemme” som finansieringskilde, og det er heller ikke særligt positivt, mener Martin Kviesgaard.