Område på 2,8 millioner kvadratkilometer fredet for fiskeri i Arktis
En international aftale, som skal beskytte det centrale Arktiske Ocean mod kommercielt fiskeri, bliver modtaget med glæde af miljøorganisationen Greenpeace.
![Arctic Sunrise protesterer mod seismiske undersøgelser Arctic Sunrise protesterer mod seismiske undersøgelser](/sites/default/files/styles/image_934x467/public/article_images/christian_aaslund_-_greenpeace.jpg?itok=x4TRviaa)
Arctic Sunrise protesterer mod seismiske undersøgelser
Skrevet af Jonas Fievé
Versionist Connie Fontain
En aftale om at fritage et område på hele 2,8 millioner kvadratkilometer for industrielt fiskeri i 16 år er blevet indgået i den amerikanske hovedstad Washington DC.
Det er Danmark sammen med USA, Canada, Norge, Rusland, England, Island, Japan, Sydkorea, Kina og EU, som har indgået aftalen, som miljøorganisationen Greenpeace kalder historisk.
- Det her er en historisk dag for Arktis, som bestemt er værd at fejre. Millioner af mennesker fra hele verden har gennem lang tid bakket op om vores kampagne - Save the Arctic - og det er blandt andet takket være dem, at det unikke område på toppen af verden nu bliver sikret mod ødelæggende fiskeri, siger Jon Burgwald, arktisansvarlig i Greenpeace i Danmark i pressemeddelelsen.