Omkommer i bølgerne

En 43-årig mand mistede livet, mens en anden blev reddet af politiet lørdag. Vindhastigheden var på 25 meter per sekund, da en S-61 helikopter fløj ud til nødstedte.
Skrevet af Noah Mølgaard
29. oktober 2012 06:33

En motorbåd på 27 fod med to personer ombord sendte nødsignal ud for spidsen ved Nuussuaq halvøen. En S-61 helikopter fløj og der var vindhastighed på 25 per sekunde og store bølger.

Redningsholdet fandt en person med redningsdragt på et skær, som blev bragt ombord i helikopteren ved hjælp af en hoist.

- Den anden person lå i vandet, men blev også bjærget under meget vanskelige forhold, og helikopteren returnerede til Uummannaq kort efter mørkets frembrud. Politiet ydede førstehjælp og genoplivningsforsøg til den sidst bjærgede, på hele turen, men desværre forgæves, meddeler Air Greenland.

- Politiet er nu i gang med at undersøge sagen, og omstændighederne omkring selve hændelsen. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere af hensyn til efterforskningen, meddeler vicepolitikommisær Poul Petersen.