Ombudsmanden ude med riven
Sagen handler om en 39-årig mand, der var blevet lammet og hjerneskadet som følge af en hjerneblødning og dermed omfattet af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap.
Hans hjemkommune indstillede efter ønske fra mandens daværende ægtefælle og værge til Familiedirektoratet, at manden fik et træningsophold på en institution i Danmark og 160 støtteperson-timer.
Men indstillingerne blev afvist af familiedirektoratet, og afgørelserne blev herefter indbragt for Det Sociale Ankenævn. Men her gik sagen i stå.
Nævnet gav ganske vist klageren og kommunen medhold, men det skete først efter to år og tre måneder.
Og ombudsmanden finder det kritisabelt, at ankenævnet ikke under hensyn til den 39-årige alvorlige tilstand ikke havde fremskyndet sagen og samtidig kritiseres direktoratet for at have afslået træningsopholdene i Danmark med den begrundelse, at manden ikke var færdigbehandlet i Sundhedsvæsenet. Det er - ifølge ombudsmanden - klart i strid med selve det forhold, at manden var omfattet af Landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap.
Som ombudsmanden skriver, er der ingen almindelige regler for, hvor hurtigt en myndighed skal behandle en sag, men det følger af god forvaltningsskik, at sager som har særlig betydning for en part, afgøres hurtigt.
En myndighed kan ikke anvende faste principper for prioriteringen af sagerne, men skal foretage en individuel vurdering af, hvorvidt en sag skal opprioriteres, understreges det i ombudsmandens afgørelse.
