Okay at spise fisk fra Den Mexicanske Bugt

Ingen prøver af fisk fanget i det farvand, der er ramt af BP's olieudslip, har indeholdt giftige stoffer.
10. juli 2010 17:10

På trods af olieudslippet i Den Mexicanske Bugt lader fisk fanget i farvandet til at være sunde nok at spise for os mennesker.

Medarbejdere fra en statslig kontrolindstans har taget 400 prøver fra almindelige spisefisk som hummer, tun og rejer fra området. Og ingen af prøverne har indtil videre vist tegn på at indholde giftige stoffer, oplyser nyhedsbureauet AP.

En del af prøverne er fanget ude på havet, mens andre taget fra mere lukkede områder tæt på land. Prøverne er blevet testet i et laboratorium godkendt af National Oceanic and Atmospheric Administration, oplyser dr.dk.

Laboratoriet har hovedsagligt tjekket for stoffer som findes i råolie eller andre nedbrydningsprodukter af råolien.

Siden olieudslippet begyndte for 81 dage siden er en tredjedel af den amerikanske del af farvandet blevet lukket for kommercielt fiskeri.