For og imod en lufthavn i Qaqortoq
Alle partier er enige om, at der skal bygges en lufthavn i Qaqortoq, men partierne har forskellige meninger om, hvornår den skal bygges, hvem der skal finaciere den, og hvad for en lufthavn, der skal bygges.
Der var medgang til dem, der lover lufthavn her og nu.
Da Kim Kielsen fra Siumut og Jens Adolfsen fra Atassut sagde, at man ikke kan gå uden om at bygge lufthavn i Qaqortoq, blev der heppet, mens der blev buet ad dem, der mener, at Selvstyret ikke selv kan betale for lufthavnen, som den økonomiske situation ser ud lige nu.
- Vi er nødt til at se realiteterne. Der bliver sagt, at man har ventet i 30 år på denne lufthavn. Hvis der var råd til at bygge den, ville ventetiden ikke havde været så lang, sagde Randi Vestergaard Evaldsen fra Demokraatit under valgdebatten. Og det satte vælgerne i kog.
Selvom alle partier vil have en lufthavn i Qaqortoq, er der uenighed om, hvornår og hvordan den skal bygges.
Atassut og Siumut mener, at der skal bygges en lufthavn i Qaqortoq nu med midler fra landskassen.
Inuit Ataqatigiit mener, at fattige og boliger skal prioriteres, før der er råd.
Partii inuit og Partii Naleraq vil hellere bygge en billigere lufthavn med grusbane. Og Demokraterne siger, at man skal finde financering udefra, da der ganske enkelt ikke er penge nok i landskassen.