Officielt mindesmærke for forflyttede Inuit

58 familier blev i 1959 forflyttet fra bosættelsen Hebron i Labrador, Canada. Det var primært Inuitter, der dengang boede i kolonien.
Skrevet af Mads Lynge
11. august 2009 11:59

Først i januar 2005 fik familierne en undskyldning fra Labradors premierminister Danny Williams. Det bliver nu også gjort officielt med et mindesmærke, der i går blev afsløret i det gamle Hebron i Labrador. Det skriver CBC på sin hjemmeside.

På mindepladen erkender de canadiske myndigheder, at befolkningen i Hebron led unødig last ved forflytningen, og at det senere hen har fået negative konsekvenser for familierne.

Befolkningen i en anden bosættelse ikke langt fra Hebron, nemlig befolkningen i bygden Nutak, blev også dengang forflyttet. En mindeplade for dem, vil senere hen blive afsløret, oplyser de canadiske myndigheder.

Labradors premierminister Danny Williams siger, at afsløringen af mindesmærket gjorde ham pinligt berørt:

- Undskyldningen blev vel modtaget. Mindesmærket er også en bevægende påmindelse om hvad der skete for over 50 år siden. Noget der ikke må ske igen, siger han til CBC.