Nyt hus til formanden for Inatsisartut

Josef Motzfeldts fribolig kan ikke længere bruges som bolig på grund af skimmelsvamp. Huset skal nu rives ned og der skal bygges et nyt hus til 6 millioner kroner.
Skrevet af Ludvig Siegstad
06. februar 2012 09:51

Det er ikke kun formanden for Inatsisartut fribolig, som er ramt af skimmelsvamp. En del af Naalakkersuisuts boliger skal også renoveres for to millioner kroner. Det fremgår af Naalakkersuisuts indstilling til finans- og skatteudvalget, som udvalget har godkendt i slutningen af december 2011.

I forbindelse med nød renovering af boliger for medlemmer af Naalakkersuisut, som det hedder i udvalgets referat, købes der to mindre boliger til fem millioner kroner til medlemmer af Naalakkersuisut.