Nyt hold færdig på supervisionsuddannelsen

Kursisterne har deltaget i 3 x 5 dages undervisning, startende i oktober sidste år, og er nu klar til at folde projektet ”Tidlig indsats overfor gravide familier” helt ud. Til gavn for både børn og forældre. Med supervisionen håber man på at sænke antallet af unge, der har oplevet omsorgssvigt i deres barndom. Det tal er i øjeblikket på ca. 25 %, og det er alt alt for højt.

-Hovedformålet med at uddanne supervisorer er få uddannet vores medarbejdere så fagligheden bliver højere og på den måde vil forebygge at medarbejderne bliver udbrændte. Så er det håbet at vi på længere sigt står bedre når vi prøver at forebygge omsorgssvigt.. Det gør vi ved at hæve deltagernes faglige niveau og give dem værktøjer til strukturerede samtaler. Både med kolleger og med forældre i risikogruppen. De erfarne superviserer de mindre erfarne, og vinderne i det spi, bliver forældrene og de endnu ufødte børn, fastslår Birgit Hansen, der er projektleder på ”Tidlig indsats overfor gravide familier.

Deltagerne i projektet visiteres af jordemødrene. Forældrene får et tilbud om at være med, og hvis de gerne vil det, så sætter vi en faggruppe til at lave handleplaner for familien. Det kan være jordemoder, psykolog og andre fagpersoner, der laver planen, som de så får ført ud i verden sammen med forældrene.

-Vi starter projektet allerede imens barnet er i moderens mave og fortsætter det, indtil barnet bliver to år. Derfra melder vi videre til relevante myndigheder, som så kan drage nytte af vores erfaringer. Den hjælp vi kan give forældre og barn er flersidet. Nogle kan måske nøjes med et par ekstra besøg fra sundhedsplejen, andre skal måske i misbrugsbehandling eller tidligere i vuggestue for at blive stimuleret. Der er mange muligheder, og vores nyuddannede supervisorer har lært at bruge hele paletten, siger Birgit Hansen til knr.gl.

Der er mange forskellig grunde til at hver fjerde grønlandske barn har oplevet omsorgssvigt i barndommen, og Birgit Hansen vil ikke fremhæve nogen frem for andre. Hun lægger dog ikke skjul på, at det høje antal af unge mødre i Grønland ikke er uproblematisk.

-Når man er teenager, er der stadigvæk gang i en udvikling, og derfor sker det ofte, at de helt unge mødre ikke har det nødvendige overskud til at give deres barn den bedst mulige barndom. Teenagere har et stort søvnbehov, og det man de ikke få dækket med et spædbarn i huset. Derfor kan de måske ikke give deres barn den kærlighed og opmærksomhed, det har brug for. I den sidste ende kan det betyde nedsat selvværd for børnene, og i grelle tilfælde kan det også føre til at barnet bliver psykisk sygt. Vi håber meget, at vi kan få knækket kurven, forklarer Birthe Hansen, og tilføjer at man til februar har et overbygningskursus klar til de supervisorer, der er interesserede i det.