Nyt forskningsprojekt: Hjerter i Grønland skal undersøges
Et nyt forskningsprojekt i Nuuk har til formål at undersøge hjerterytmen hos den grønlandske befolkning. Forskningsprojektet gennemføres af Aalborg Universitetshospital og Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Undersøgelsen skal kortlægge, hvor mange personer i Grønland, der lider af hjerterytmeforståelser.
Ph.d.-studerende Nadja Albertsen, der står i spidsen for undersøgelsen, eftersøger derfor personer i Nuuk over 50 år, der har lyst til at deltage i undersøgelsen.
- Vi kender alle sammen den normale hjerterytme, men hvis man har en hjerterytmeforstyrrelse, kan det være, at rytmen slår nogle slag over en gang imellem. Oftest er det fuldstændig fredeligt, men der er også enkelte rytmeforstyrrelser, som gør, at der bliver dannet nogle blodpropper, som kan blive pumpet med blodet op i hjernen, siger Nadja Albertsen.
Vigtig viden
Der er meget begrænset viden om hjerterytmeforstyrrelser blandt den grønlandske befolkning, fortæller Nadja Albertsen fortsat. Det er særligt med alderen, at hjerterytmeforstyrrelser kan opstå, og blandt den grønlandske befolkning er gennemsnitsalderen stigende.
- Hjerterytmeforstyrrelser bliver hyppigere, jo ældre man bliver. Vi ved også, at livsstilssygdomme som sukkersyge og forhøjet blodtryk, som også bliver hyppigere blandt den grønlandske befolkning, kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser, så teoretisk set burde hjerterytmeforstyrrelser blive hyppigere, siger Nadja Albertsen.
LÆS OGSÅ Nyt forskningsskib skal fragte Grønland mod gylden fremtid
Et af de alvorlige konsekvenser af hjerterytmeforstyrrelser er blodpropper i hjernen og øget risiko for demens, fortæller Nadja Albertsen.
Derfor er det nødvendigt at blive klogere på hjerterytmeforstyrrelser.
- Når man kigger på folk, der har været indlagt med blodpropper i hjernen, er der en del af dem, der har haft hjerterytmeforstyrrelser. De har ikke nødvendigvis være diagnosticeret, da de blev indlagt, og har måske ikke mærket til det, siger Nadja Albertsen.
Men der er også mennesker, der oplever hjerterytmeforstyrrelsen, uden at det har alvorlige konsekvenser, selvom det kan føles ubehageligt.
- Så det kan også have påvirke livskvaliteten, siger hun.
