Nyt forskningscenter for inuit-viden

I Canada har den nationale inuitorganisation Inuit Tapiriit Kanatami annonceret oprettelsen af et nyt forskningscenter for arktisk forskning. Dets mål er at forbinde inuitviden med vestlig videnskabelig viden.
24. januar 2010 17:41

Det nye center er placeret i Ottawa og hedder Inuit Qaujisarvingat.

“Inuit og inuitsamfund er blevet studeret af vestlige videnskabsfolk i flere århundrede, og noget af dette arbejde har været til gavn for inuit, siger Mary Simon, leder af Inuit Tapiriit Kanatami.

- Men de nutidige forskningsmetoder kan forbedres betydeligt, siger hun.

Ved en pressekonference om etableringen af centret, sagde den canadiske minister for de arktiske egne, Chuck Strahl, at den canadiske regering støtter op om centret

- For det vil hjælpe videnskabsfolk sydfra til at samarbejde med inuit på nye og relevante måder. Jeg ser frem til de mange nye ideer og projekter dette initiativ vil føre til, sagde han.

Inuit Qaujisarvingat vil indgå samarbejdsaftaler med en række universiteter og forskningsorganisationer i hele Canada.