Nytårstale får blandet modtagelse af KNAPK

KNAPK glæder sig over udsigten til langsigtede planer for fisker- og fangererhvervene, men formand Leif Fontaine lyttede forgæves efter andre emner i Kuupik Kleists nytårstale.
05. januar 2010 16:48

Det er helt nødvendigt at udarbejde langsigtede og troværdige planer for fiskeri- og fangererhvervene, sagde formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist i sin nytårstale. Og det vækker glæde hos KNAPK:

- Allerede under valgkampen til Inatsisartut efterlyste vi 10-årsplaner for fisker- og fangererhvervene, så på det punkt er vi tilfredse, siger KNAPK’s formand Leif Fontaine.

Han lyttede til gengæld forgæves efter privatiseringsplaner for Royal Greenland i Kuupik Kleists nytårstale. De priser, som koncernen udbyder, er nemlig så lave, at det ikke kan betale sig at være fisker, hvorfor det er nødvendigt at omlægge hele strukturen, mener Leif Fontaine.

KNAPK’s formand havde også gerne hørt Kuupik Kleist bruge plads til en debat om klimaforandringernes konsekvenser for fisker- og fangererhvervene:

- Det er strengt nødvendigt med den diskussion. Især i yderdistrikterne har fangerne svært det svært i dagligdagen, når det stormer, og isen forsvinder.

Også en udvidelse af trofæ-jagtordningen i yderdistrikterne burde have været med i nytårstalen, mener Leif Fontaine:

- I første omgang bør trofæjagten på moskusokser, men på længere sigte også hvalroser og isbjørne.