Nyheder og nostalgi i skøn forening
Især den del af Tim Christensens setliste, der tog udgangspunkt i de helt gamle numre fra dengang tilbage i 90'erne, hvor Tim Christensen spillede i Dizzy Mizz Lizzy, fik nostalgien og ikke mindst rockstemningen i Katuaq til at koge over.
Forinden havde Rikki og efterfølgende Sussat kickstartet lørdagens musikprogram med numre, der hver især havde krammet på festivalens helt unge publikum.
Da Sussat efterfølgende overlod scenen til rockgutterne fra Nanook, var der dømt udskiftning på festivalgulvet. Teenagepublikummet blev enten fortrængt eller opslugt af en lidt mere moden og rockfikseret folkemængde, der lod sig rive med af numre som Seqinitta Qinngorpaatit og AI AI.
Herefter blev der foretaget endnu en rokade både på og foran scenen i Katuaq. Dem med langt hår og hang til heavy metal fik alle tiders mulighed for at lufte manken til en omgang headbanging, da Arctic Spirits gik på scenen lidt over midnat.
Imens kunne dem med knapt så meget metal i årene trække sig lidt tilbage, tage et pusterum og lade op til at aftenens og festivalens hovednavn gik på scenen.
Da Tim Christensen & The Damn Crystals gik på, var det deres første møde nogensinde med det grønlandske musikpublikum. Et møde som de sikkert vil huske for en særdeles varm modtagelse.
Måske ikke så overraskende, var det især de gamle numre fra Tim Christensens tid i Dizzy Mizz Lizzy, der fik stemningen op på et niveau, hvor man flere gange kunne frygte, at taget i Katuaq ville blæse af.
Et af de helt store øjeblikke blev leveret allerede i bandets andet nummer til tonerne af Love is a loosers game, som satte så meget gang i festen, at der var ved at opstå tumult foran scenen.
Tim Christensen & The Damn Crystals lukkede med Dizzy-nummeret 11:07 PM og sågar en hyldest til Paul McCartney i form af Live and Let Die.
Fik du ikke oplevet Tim Christensen i nat, har du chancen igen i aften, hvor han giver intimkoncert i Hans Lynge-salen i Katuaq sammen med Hans Mortensen.
