Nye varmerekorder i Grønland

Der blev sat flere varme rekorder trods ustadigt vejr i sommeren.
Foto © : Ole J. Petersen
Skrevet af Noah Mølgaard
20. september 2011 13:03

Juni blev den varmeste måned i Nordøstgrønland i den periode DMI har målt temperaturen. Der var varmerekord i Grønlands nordligste område Kap Morris Jesup. Der var gennemsnits temperatur på +1,8 grader, hvor den ellers plejer at ligge på -1,5 grader i juni.

Der blev også slået varmerekorder i juli, hvor DMI's målestationer i Thule Air Base, Qaanaaq og Upernavik viste at sommeren var varmere end normalt.

Målestationen i Aasiaat tangerede også rekorden fra 1960, hvor gennemsnitstemperaturen lå på +8,5 grader i juli.

Der er måske nogen, der synes at sommeren har budt på usædvanlig meget regn. Men sådan forholder det sig ikke alle steder på kysten. DMI oplyser på sin hjemmeside, at Qaqortoq og Tasiilaq har haft mindre regn i forhold til gennemsnits nedbøren.